Tips til en god klatretur

Tips til klatretur

Find og nærstuder dit område nøje

Når du begiver dig ud på din første klatretur i det fri, om det er i ind- eller udland, er det vigtigt at du er opmærksom på om området er blevet klatret i før. Dette øger sikkerheden, da der som oftest er afmærkede ruter og opsat sikkerheds karabinhager og lign.

Det kan ligeledes være en rigtig god ide at blive ledsaget af en der kender det område du gerne vil ud og klatre i. Dette kunne være i form af en guide, ekspert eller en bekendt der har klatret i området før.

Find det rigtige udstyr

Det kræver en del udstyr, når man skal ud at klatre. Her er tale om en risikovillig sport, og det er derfor meget essentielt at udstyret er det rigtige og standen er i orden.
Find først og fremmest noget tøj der er behageligt, let bevægeligt og samtidig sidder tæt til kroppen. Find med fordel bukser med sidelommer. Derudover er det vigtigt at du finder et par klatresko der ikke er for store, da klatring foregår med benene og ikke med armene og du derfor har brug for en sko der sidder godt til, da du kommer til at stå rigtig meget af tiden på dine storetæer og forfoden. Derfor nytter det ikke noget at dine tær ikke går helt ud til spidsen af skoen.

Derudover bør du rådgive dig med en ekspert når det gælder sikkerhedsudstyret der skal bruges til klatring. Især når vi taler om reb og karabinhager. Da disse er nogle af de essentielle dele af sikkerhedskæden, ligegyldigt om vi snakker klippeklatring, vægklatring, træklatring eller rappelling.

Ydermere bør du altid klatre med en hjelm, når du er nybegynder og altid klatre med hjelm når du klatrer i det fri.

Muligheder for klatring i det fri

Når man tænker på klatringer, tænker man nok oftest klatring på en klatrevæg eller en klippe. Men der findes faktisk mange andre muligheder for klatring i det fri.
På trods af at Danmark er et forholdsvist fladt land, er der faktisk rigt med klatremuligheder.
Der findes selvfølgelig klipperne på Bornhold, men det kan være lidt en lang tur for nogle, blot for en dags klatretur. Men derudover findes der båder bunkerer, sten, skulpturer, bygninger, tårne, træer, og broer, der har muligheder for klatringer. Så der er faktisk kun fantasien og selvfølgelig tilladelser der sætter grænserne for din klatretur.

Meld dig ind i en klatreklub

Når du er begynder er det altid en god ide at melde sig ind i en klatreklub, for at få noget øvelse og den basale viden om klatring og udstyr, inden du begiver dig ud på din friluftsklatretur.
Der findes rigtig mange fine klatreklubber i Danmark og her finder du en masse øvede eksperter, der tager sig kærligt af dig og viser dig tips, tricks og teknikker, så du får den optimale klatreoplevelse.

Hvis du vil læse lidt mere om de sunde aspekter ved klatring, kan du gøre det her på fitme.dk

God klatretur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.